Den længere forklaring
Tilvalgsordningen
10 punkter, der gør dig klar til retsforbehold-afstemningen
Danmarks særlige Schengen-teknikalitet
Suverænitetsafgivelse
Glidebane?
Det vil japartierne deltage i
Forstå, hvad vi stemmer om 3. dec.
Læs mere på Politikens temaside om EU-afstemningen
Nejsidens alternative plan
Europol
Den korte forklaring
Forbehold eller tilvalgsordning?
Parallelaftaler
Det vil japartierne ikke deltage i
Danmark har siden 1993 haft forbehold over for EU's samarbejde på retsområdet.
Vælgerne skal 3. december 2015 stemme om, hvorvidt det forbehold skal fjernes og erstattes af en såkaldt tilvalgsordning, hvor Folketinget fremover skal beslutte, hvad vi skal deltage i.
Socialdemokraterne, Venstre, Alternativet, Radikale Venstre, SF og Konservative anbefaler et ja. Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance anbefaler et nej.
Forbehold eller tilvalgsordning?
SWIPE TILBAGE
Den længere forklaring
Retssamarbejdet omhandler tre områder: grænsekontrol, asyl og indvandring, civilret
samt strafferet og politisamarbejde.
Det danske forbehold betyder, at Danmark står uden for den del af samarbejdet, der foregår på overstatsligt niveau, mens vi deltager i den del, der foregår på mellemstatsligt niveau. I det mellemstatslige samarbejde skal der være enstemmighed mellem landene.
I det overstatslige samarbejde træffes beslutninger med kvalificeret flertal og er automatisk gyldige i alle lande.
De seneste år er det retlige samarbejde punkt for punkt blevet overstatsligt, hvilket betyder, at Danmark ryger ud. Kommissionen har foreslået, at den europæiske politienhed Europol skal omdannes til et nyt EU-agentur med nye regler. Det vil betyde, at Danmark må forlade samarbejdet.
Tilvalgsordningen betyder, at Folketinget fremover vil kunne vælge, hvilke retsakter Danmark skal tilslutte sig, og hvilke vi skal holde os ude af.
Retsakter kan være forordninger, direktiver, afgørelser og henstillinger.
Tilvalgsordningen
Danmark har fået lov til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning på linje med ordninger, som Storbritannien og Irland har.
Selv om det strider imod EU's hovedprincip om, at landene skal deltage fuldt ud. Det blev skrevet ind i Lissabontraktaten med den såkaldte forbeholdsprotokol.
Tilvalgsordningen giver Danmark ret til at tilslutte sig, når en retsakt foreslås i rådet, og dermed deltage i tilblivelsen af reglerne. Det skal ske inden tre måneder af fremlæggelse.
Danmark kan alternativt vælge at tilslutte sig, når retsakten er vedtaget. Danmark kan også frit vælge at stå udenfor. Et tilvalg er bindende.
Suverænitetsafgivelse
Regeringens lovforslag indebærer, at Danmark inden for hele retsområdet overlader suverænitet til EU’s institutioner jf. grundlovens paragraf 20. Det kræver enten fem sjettedeles flertal i Folketinget eller folkeafstemning.
Der er 111 mandater i Folketinget, der siger ja, mens 64 stemmer nej. Dertil kommer de nordatlantiske medlemmer. Lovforslaget betyder også, at Danmark jf. grundlovens paragraf 19 meddeler EU, at vi nu erstatter retsforbeholdet med en tilvalgsordning. Det træder så i kraft ved begyndelsen af den følgende måned.
Herefter beslutter regeringen sammen med et flertal i Folketinget, hvilke retsakter, eksisterende som fremtidige, Danmark skal tilslutte sig.
Hvis Danmark skal deltage i et forpligtende overstatsligt samarbejde på et nyt område, betyder det en afgivelse af suverænitet.
Japartierne foreslår danskerne, at suveræniteten afgives på hele retsområdet. Én gang for alle.
Japartierne har aftalt, at Danmark skal tilslutte sig en kommende forordning om det europæiske politisamarbejde i Europol og desuden deltage på en række retspolitiske områder.
De vil tilslutte sig 22 eksisterende retsakter samt fire andre hvor Danmark i dag deltager på baggrund af parallelaftaler.
De handler for eksempel om samarbejde ved grænseoverskridende menneskehandel, konkurser, cybercrime og europæiske efterretningskendelser.
Det vil japartierne deltage i
Hvis danskerne stemmer ja til tilvalgsordningen, har Socialdemokraterne, Venstre, Radikale Venstre , SF og Konservative aftalt, at Danmark skal tilslutte sig en række nuværende og kommende retsakter. Det gælder for eksempel den kommende Europol-forordning, der ændrer den fælles politimyndighed til et EU-agentur, ligesom partierne vil deltage i det såkaldte PNR-register over flypassagerer. Partierne vil også forblive en del af fingeraftryksregisteret Eurodac.
Desuden skal Danmark tilslutte sig i alt 26 eksisterende retsakter. De omhandler for eksempel den europæiske efterforskningskendelse i straffesager, den europæiske beskyttelsesordre, menneskehandelsdirektivet og et direktiv om seksuelt misbrug af børn. Der er typisk tale om ensretning af lovgivning og anerkendelse af andre landes retskendelser.
Det vil få store konsekvenser for dansk politi, hvis Danmark tvinges til at forlade Europol-samarbejdet. For eksempel foretog dansk politi i 2014 71.481 søgninger i Europols informationssystem EIS, oplyser Justitsministeriet. Det svarede til 195 søgninger dagligt.
Hvis Danmark udtræder af Europol, mister myndighederne adgang til databaserne og skal anmode i hvert enkelt tilfælde, hvilket vil betyde langt færre søgninger og langt tungere sagsgange. Politiforbundet anbefaler på den baggrund danskerne at stemme ja.
Europol
Den europæiske politienhed Europol har til opgave at styrke medlemslandenes fælles indsats mod grænseoverskridende og organiseret kriminalitet og terrorisme.
EU-kommissionen har foreslået en ny forordning, der vil betyde, at Danmark tvinges ud af samarbejdet, hvis vi ikke gør noget.
Japartierne har på forhånd besluttet, at Danmark ikke skal tilslutte sig en række retsakter om den fælles asyl- og indvandringspolitik. De har også fravalgt 10 retsakter, der for eksempel omhandler retssikkerhed i straffesager.
Alternativet anbefaler et ja, men er ikke med i den aftale.
Det vil japartierne ikke deltage i
Japartierne har givet hinanden håndslag på, at Danmark ikke skal deltage i en række retsakter, der sætter fælles rammer for asyl- og indvandring. Det gælder for eksempel familiesammenføringsdirektivet, der blandt andet lægger et loft over, hvor høje alderskrav medlemslande må stille. EU siger maksimalt 21 år. I Danmark er alderskravet 24 år.
Det gælder også asylproceduredirektivet, der fastlægger fælles standarder for medlemsstaternes asylbehandling. De regler skal Danmark efter planen altså ikke deltage i - uanset om det bliver ja eller nej.
Danmark deltager i Schengen-samarbejdet om de åbne indre grænser i EU. Det sker via en særlig Schengen-teknikalitet, der tillader os at deltage på mellemstatsligt niveau.
Stemmer danskerne ja, indtræder Danmark automatisk fuldt ud i det overstatslige Schengen-samarbejde. Det samme sker, hvis nejsiden gennemfører sin plan om en begrænset overgang til tilvalgsordningen.
Danmarks særlige Schengen-teknikalitet
Schengen-samarbejdets mål er at skabe et område med fri bevægelighed i Europa uden indre grænsekontrol, men med et samarbejde om kontrol af Europas ydre grænser. Det sker via grænseagenturet Frontex, der skal hjælpe medlemslandene med kontrollen af de ydre Schengen-grænser.
Danmark har trods forbeholdet fået mulighed for at blive ved med at deltage i Schengen på mellemstatsligt niveau, selvom samarbejdet i mellemtiden er blevet overstatsligt. Det betyder for eksempel i dag, at EU-domstolen ikke har kompetence til at dømme Danmark for overtrædelser.
Hvis Danmark siger ja til bare en del af tilvalgsordningen, bliver vi automatisk medlem af Schengen-samarbejdet på lige fod med de øvrige medlemslande.
Hvis det bliver ja ved folkeafstemningen, afgiver Danmark suverænitet på hele retsområdet, selv om japartierne har givet hinanden håndslag på, at Danmark ikke skal tilvælge en række retsakter på asyl- og indvandringsområdet.
Det får nejpartierne til at tale om en glidebane og beskylde japartierne for at ville tilslutte sig de fravalgte områder senere. Det vil i givet fald kunne ske uden en ny folkeafstemning.
Hvis retsforbeholdet erstattes af en tilvalgsordning, kan Folketinget fremover vælge, hvilke områder af det retlige samarbejde i EU Danmark skal deltage i. Nejpartierne beskylder japartierne for at ville tilvælge retsakter på asyl- og indvandringsområdet i fremtiden.
Japartierne skrev i deres aftale fra 17. marts 2015 om de fravalgte retsakter: »Såfremt aftalepartierne senere måtte ønske at tilvælge sådanne retsakter, kan det kun ske ved enighed blandt aftalepartierne eller ved, at det annonceres forud for et folketingsvalg«.
For at imødegå nejsidens argumenter har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) garanteret, at Venstre vil kræve en ny folkeafstemning, hvis det skulle komme på tale at tilslutte sig udlændingepolitikken. Den garanti har S og K tilsluttet sig. Nejpartierne pointerer, at partiformændene ikke kan garantere noget på vegne af deres partier i al fremtid.
Nejsidens alternative plan
De tre nejpartier vil også deltage i fremtidens Europol-samarbejde og muligvis også i andre områder, der er omfattet af forbeholdet.
Det skal enten ske ved en begrænset overdragelse af suverænitet til EU eller ved indgåelse af parallelaftaler, foreslår de.
Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance indgik i september en aftale om, hvad der skal ske i tilfælde af et nej.
Partierne vil tilslutte sig Europol og eventuelt andre retsakter på en af to måder. Enten ved en ’begrænset anvendelse af tilvalgsordningen’ eller ved parallelaftaler.
Partierne har aftalt at man kan udskrive en ny folkeafstemning, der kun afgiver suverænitet til Europol. Det er omdiskuteret, om det kan lade sig gøre, og i givet fald under hvilke betingelser.
Det vil i givet fald også forpligte Danmark til fuldt ud at tilslutte sig Schengen-samarbejdet.
Den danske regering søgte i 2001 kommissionen om at blive tilknyttet seks forbeholdsbelagte retsakter gennem parallelaftaler. Kommissionen indledte forhandlinger på fire områder og afviste to.
De sidste trådte i kraft i 2007. Danmark er blandt andet tilsluttet Dublin II-forordningen og Eurodac-registeret gennem parallelaftaler.
Parallelaftaler
Det er ingen selvfølge, at et land kan få en parallelaftale. Det afgørende er, om de øvrige lande ser en fælles fordel i aftalen.
I 2001 udtalte kommissionen: »En sådan løsning må kun anvendes i undtagelsestilfælde og må kun gælde i en overgangsperiode«.
En parallelaftale er en mellemstatslig aftale, der ikke giver et land fuld adgang til formuleringen af de fælles regler og ikke forpligter landet på helt samme måde som en overstatslig aftale.
Det er de øvrige 27 lande samt Europaparlamentet, der afgør, om Danmark kan få en eller flere parallelaftaler.
‘Swipe’ til højre eller venstre for at komme tilbage til hovedsiden
Guide
Klik på enten de blå pile til venstre for den korte forklaring
eller de gule pile til højre for den lidt mere uddybende version.